Ventiljustering
Demontage
Adskil altid kun en top ad gangen, ellers risikerer du let at miste overblikket over timingen.
Tørn IKKE motoren når knasterne er afmonteret. Det er kun nødvendigt
at udtage knastaksler hvor der er behov for justering, men.... afmonter nu bare alligevel
lejebroerne for at se efter koldstartsrivninger.
Findes der spor/ridser efter rivning i lejebroens leje mellem knasterne, så skal lejet
poleres med eksempelvis slipol, intet grovere slibemiddel må bruges. Lejet på knastakslen
renses forsigtigt for rester af aluminium med slibepapir korn 2000. Før slibning fyldes
fedt i hullerne fra smørekanalen i akslen. Når knastakslen er slebet og
efterfølgende rengjort, blæses der med trykluft gennem hullerne i det leje der ikke
har været bearbejdet, og "fedtpropperne" blæses ud sammen med de sliberester,
der måtte være tilbage.
|
Generatorrotoren har to topmærker benævnt "FT" og "RT".
Tørn motoren mod uret indtil FT mærket kommer til syne i det lille prophul.
|
Se på mærkerne på kædehjulene i forreste topstykke. Mærket
"FI" skal vende opad mod stellet, og flugte med kanten af topstykket. Vender
mærket ind mellem knasthjulene skal motoren tørnes en hel omgang mod uret
indtil "FT" kommer til syne igen. På udstødningsknasten skal
Mærket "FE" vende nedad, og flugte med kanten af topstykket.
|
Knastkæden slækkes ved at fjerne bolten på enden af knastkædestrammeren,
"nøglen" sættes i indgreb med spindelen, og drejes derefter med uret
indtil modstand føles. Nøglen bringes i indgreb med husets slidser, og
kædestrammeren er låst.
|
|
Nøglen ? Den kan man selv lave af et stykke 1 mm. plade. Opmærk, sav, og
tilpas med fil.
|
Fjern først bolten pilen peger på, Do not drop ! Herefter løsnes de
fire bolte, der holder lejebroen. To pasrør styrer broens placering, og den skal
vrikkes derfra. Bemærk at kædeguiden er fæstnet på begge lejebroer.
Det er nødvendigt at fjerne bolten på modsatte bro.
|
Den fritlagte knastaksel med kædehjul løftes og lirkes ud af kæden.
Demonter ikke kædehjulet fra akslen, det tjener intet formål.
|
|
Bagerste cylinder ? Same Procedure James. Blot hedder timingmærket på generatoren
"RT", og på kædehjulene peger "RI" fremad, og "RE"
bagud mod sædet.
|
Her fritlagte udstødningsknastfølgere i bagerste topstykke.
Modstå fristelsen til at trække knastfølgerne ud med værktøj.
Selv de mindste mærker fra en tang vil med tiden ødelægge topstykket. Brug
en sprit-, eller benzin-vædet klud, rens følgerens synlige flade, og træk
den efterfølgende ud med et stykke malertape.
Justerbrikken følger sædvanligvis med knastfølgeren ud, men pas alligevel
på ikke at "tabe" brikkerne ned i motoren.
Et tip, når du har brikkerne, der skal byttes, taget ud af første topstykke,
så genmonter følgerne og knastakslerne, lad knastkæden stramme op. Stil
mærkerne til andet topstykke, og demonter knastaksler samt følgerne. Med lidt
held passer en brik et andet sted i topstykkerne.
Oplevelser fra, og tekst forfattet af Orla Pedersen 1-5-2010
|