TFV Honda VTR

Valid HTML 4.01 Transitional


Ventiljustering

Du har selvfølgelig styr på hvor brikkerne hører hjemme, eventuelt tape'et dem fast til dit måleark, og du har styr på hvor meget den enkelte brik skal ændres i størrelse. Det er også en god idé at notere størrelserne af brikkerne ned på dit skema, både på brikken, der sad i, og på brikken, der skal erstatte den gamle brik. Gemmer du arket til næste ventilservice, så har du allerede styr på hvilke brikker, der findes på de enkelte positioner, og kan indkøbe nødvendige brikker inden adskillelse.

foto

Der står opgivet størrelser på brikkerne, dog er der grund til at kontrolmåle. Dels kan teksten være slidt væk, dels kan brikkerne være "banket" tyndere, kontrol med en mikrometerskue er en god ting. Er der efter opmåling brikker, som passer i tykkelse på en af de andre positioner, der skal ændres ? Flyt ikke rundt på brikkerne før at du har et overblik over, hvilke brikker at du må have indkøbt.

foto

Når at du har de brikker, der skal bruges, monteres de på deres respektive pladser, husk, kun at arbejde på et topstykke ad gangen, og tørn aldrig motoren uden at knastkæderne er strammet op. Smør knastaksellejerne med ny olie, og boltene til knastaksellejebroerne spændes ikke mere end at broerne ligger an mod topstykket, og husk at få de øverste kædeguider med under boltene. Eftertjek ventilspillerummene, er de OK ? Så spænd boltene til lejebroerne til specificeret moment. (For VTR­F 21 Nm.)


Oplevelser fra, og tekst forfattet af Orla Pedersen
1-5-2010