En problematisk tankventilation
En VTR-F er født med en meget dårligt designet tankventilation, eller som det også
benævnes, tankudluftning. Hvorom alt er, der skal luft ind i tanken efterhånden som benzinen
forbruges, og designet gør, at det kommer der ikke i regnvejr. Faktisk ender ventilationen i to
slanger. Den ene udmunder under den lille motorkåbe, og den anden er klemt fast i en stelribbe
under tanken. Begge steder kommer der vand forbi i regnvejr, og vanddråber samles for enden af de
tynde slanger. Dråberne trækkes op i slangerne, nye dannes, trækkes op, og så
videre. Til sidst står der en vandsøjle i slangerne, som er tung nok til at forhindre luften
i at komme ind, og benzinen i at komme ud af, tanken. Første sympton er at bagerste cylinder
går ud, karburatoren på bagerste cylinder sidder nemlig en anelse højere end den
forreste, og mærker derfor først undertrykket i tanken.
|
Her vises den originale placeringring af den tynde slange, dog kan du ikke se at slangen
passerer mellem cylindrene, og højre om forreste cylinder, hvor der gemmer sig et T-stykke,
og en slange er foldet ind i en af de støbte ribber mellem stelrørrene. Herefter
er slangen ført foran motoren, og videre ned i motorkåben.
|
Slangen med T-stykke fjernes helt, og cirka 2 cm. skæres af til senere brug. Herefter tager du den
tykke slange af studsen, der dræner vandet væk fra tankdækslet, sætter den
afskårne stump slange på den lille studs, og presser den tykke slange op over den tynde slange.
Det er din nye tankventilation, der med sikkerhed ikke tilstoppes af vanddråber grundet den store
diameter på cirka 8 mm.
Til erstatning for tankdækseldrænet kan du bruge en klar plastslange, der ikke nødvendigvis
behøver at være benzinfast. Klar 8 mm. slange kan købes i de fleste byggemarkeder. Enden
af slangen varmes i kogende vand for lettere at kunne tilpasses studsen. Selvfølgelig kan en original
tankdækseldrænslange også bruges, men den er også meget dyrere.
|
Den nye føring af slangerne på venstre side af motoren. Undgå
"vandlåse" på den nye slangeføring.
|
|
Et kig op under tanken med den nye tankventilation.
|
Oplevelser fra, og tekst forfattet af Orla Pedersen 14-5-2007
|